Fløjstrup Skov – 2017

Fløjstrup Skov

Lydoptagelser oplevet i isolation er til tider både afslørende… og slørende. Eller forvirrende. Lyder denne del af verden virkelig sådan? Og ja, det gør den. Gode mikrofoner lyver ikke (ret meget) – de fanger stort set stedet og situationen som den er. Men nogen ting lyder alligevel forkert når man kun har lyden – og hverken kan se eller føle det, der blev optaget.

Denne optagelse fra Fløjstrup Skov – syd for Moesgård Museum ved Aarhus – er et godt eksempel på dette, synes jeg:

Sådan lyder skoven når det blæser: som en mur af støj. Kommer man tæt på et træ, kan man nok høre individuelle blade rasle, men i denne optagelse er skovens enkelte elementer svære at fornemme. Måske er det fordi man ikke kan se dem, kæde lydene sammen med bladenes bevægelser og erkende sammenhængen? Måske, fordi man ikke kan føle vinden eller skovbunden? Var det ikke for fuglene, de sporadiske og knapt hørbare gøende hunde, og den tiltagende regn til allersidst, så kunne det godt være svært at placere lyden – ved første gennemlytning.

Efterhånden lærer man dog at skov; træer og buske lyder forskelligt. Nåletræer suser anderledes end løvtræer, som igen lyder meget forskelligt med og uden blade på. Forsommerens bløde bøgeblade lyder nok også anderledes end sensommerens seje, mørkegrønne udgaver. Forskellige mure af støj.

Vind, uden noget at blæse i, siger ingenting.

Teknik:

  • Sennheiser MKH 60 og MKH 30 i M/S konfiguration.
  • SQN 4S Series II Fieldmixer
  • Sony PCM M10 optager.

Fuglesang i Gullev Krat – og et problem.

Fuglesang i Gullev Krat

Man skal ikke beskæftige sig ret meget med aktiv lytning i den danske natur før man opdager, hvor svær den i virkeligheden er at få lov til at opleve. I hvert fald hvad angår lydsiden. For omtrent et års tid siden befandt jeg mig i Gullev Krat ved Bjerringbro, med en intention om at finde et roligt sted at høre fuglelivet ved aftenstid. Der er også megen smuk natur, her, i bakkerne omkring Gudenå-dalen. Pilen på kortet herunder viser min position i en lavning, hvor en temmeligt hemmeligt beliggende mark flankeres af en mose – og en masse skov. Et skønt sted at skue, og masser af fuglekvidder.

Den orange pil viser min position - måske en kilometer fra landevejen.

Den orange pil viser min position – måske en kilometer fra landevejen.

Men synet bedrager ørerne i dette tilfælde – delvist, i hvert fald. For nok kvidrer fuglene smukt, men der sker også noget andet; noget, som man måske lige skal stille lytteapparatet ind på. Det er en lyd, som er så almindelig, så selvfølgelig i dette land (og mange andre lande), at vi normalt knapt nok registrerer den. Lyt engang:

Jeps, Det er en lastbil. På vej op ad Borrevej, som stiger stejlt fra bunden af Gudenå-dalen, med støjen fra diesel-motoren og dækkene mod asfalten – og mindst en kilometer væk. Jeg vil tro, der var en 2-3 bakkekamme mellem lastbilen og mig, og en hulens masse træer også. Men alligevel.

Jeg har oplevet det mange steder. På en tur til Mols Bjerge, måtte jeg lede længe efter en gryde i terrænet, hvor man ikke kunne høre biler i det fjerne. Men så var der jo flytrafikken til og fra Tirstrup – mindst hvert kvarter fløj der noget forbi, et sted over mit hoved.

Den internationalt kendte (og meget berejste) field recordist Gordon Hempton, definerer naturlig stilhed som fraværet af menneskeskabte lyde i mindst 15 minutter. Dette kan, efter hans vurdering, ikke længere findes i Europa. Resten af verden er ikke meget bedre.

Alt dette kan man græde over – eller lade være. Der er stadig smukt derude.

Teknik:

  • 2 x Primo EM172 omni electret mikrofoner i binaural konfiguration (på mit hovede).
  • Sony PCM M10 optager.

Kysing Næs – og det natmørke hav

Kysing Næs

Det kan virke underligt at rende rundt på en strand en aften klokken 21.30 i februar. Men vil man høre havet som det er i sig selv, uden biler, hunde, børn og bedsteforældre – så er der ikke andet for. Jeg var på Kysing Næs ved Norsminde, cirka 18 kilometer syd for Aarhus og det var bælgravende mørkt. Ingen måne eller stjerner. Men fint nok; så var der ingen der så mig iført hovedtelefoner og pandelygte ved denne lejlighed. På ovenstående kort befandt jeg mig cirka ved badebroen, der dog var pakket sammen for vinteren.

Lige denne aften var usædvanlig vindstille, og man kunne høre de få biler der var ude, flere kilomter væk. Derudover var det kun havet der gav lyd fra sig. Det følgende er optaget lige i vandkanten:

Sjovt nok var der ikke helt mørkt på selve stranden. Sandet gav en smule genskin fra sig (jeg er dog ikke helt sikker på hvor det reflekterede lys oprindeligt kom fra). Senere viste det sig også svage, flygtige grønne blink i vandkanten – tilsyneladende fra gopler. Bioluminescente gopler i danske farvande? Nogen gange er der uventede visuelle gevinster ved at give sig tid til at lytte.

Bornholm og de blide bølger – Sensommer 2013

Helligdomsklipperne Bornholm

I sensommeren 2013 havde jeg den fornøjelse at bo på Hotel Fredensborg på Bornholm. Det er blandt andet et godt sted på grund af beliggenheden ned mod havet – og ikke mindst de af værelserne der har altaner vendt i den retning.

Dér hvor hotellets plæne slutter, er der en trappe ned ad skrænten mod vandet. Går man helt ned, ender man på en terrasse-lignende konstruktion hvorfra udsigten og lyden er… lige dét man har brug for. Her optog jeg bølgernes klukken mellem de store vandslebne klipper og en masse af det lokale fugleliv


(Ingen lyd? Prøv her ).

Billedet er iøvrigt overhovedet ikke fra samme sted – men det er dog fra Bornholm (Helligdomsklipperne). Måske glemte jeg at tage billeder på optagedagen? Det er ikke usandsynligt.

Teknik:

  • Sony PCM M10 optager