Kysing Næs – og det natmørke hav

Kysing Næs

Det kan virke underligt at rende rundt på en strand en aften klokken 21.30 i februar. Men vil man høre havet som det er i sig selv, uden biler, hunde, børn og bedsteforældre – så er der ikke andet for. Jeg var på Kysing Næs ved Norsminde, cirka 18 kilometer syd for Aarhus og det var bælgravende mørkt. Ingen måne eller stjerner. Men fint nok; så var der ingen der så mig iført hovedtelefoner og pandelygte ved denne lejlighed. På ovenstående kort befandt jeg mig cirka ved badebroen, der dog var pakket sammen for vinteren.

Lige denne aften var usædvanlig vindstille, og man kunne høre de få biler der var ude, flere kilomter væk. Derudover var det kun havet der gav lyd fra sig. Det følgende er optaget lige i vandkanten:

Sjovt nok var der ikke helt mørkt på selve stranden. Sandet gav en smule genskin fra sig (jeg er dog ikke helt sikker på hvor det reflekterede lys oprindeligt kom fra). Senere viste det sig også svage, flygtige grønne blink i vandkanten – tilsyneladende fra gopler. Bioluminescente gopler i danske farvande? Nogen gange er der uventede visuelle gevinster ved at give sig tid til at lytte.