Fløjstrup Skov – 2017

Fløjstrup Skov

Lydoptagelser oplevet i isolation er til tider både afslørende… og slørende. Eller forvirrende. Lyder denne del af verden virkelig sådan? Og ja, det gør den. Gode mikrofoner lyver ikke (ret meget) – de fanger stort set stedet og situationen som den er. Men nogen ting lyder alligevel forkert når man kun har lyden – og hverken kan se eller føle det, der blev optaget.

Denne optagelse fra Fløjstrup Skov – syd for Moesgård Museum ved Aarhus – er et godt eksempel på dette, synes jeg:

Sådan lyder skoven når det blæser: som en mur af støj. Kommer man tæt på et træ, kan man nok høre individuelle blade rasle, men i denne optagelse er skovens enkelte elementer svære at fornemme. Måske er det fordi man ikke kan se dem, kæde lydene sammen med bladenes bevægelser og erkende sammenhængen? Måske, fordi man ikke kan føle vinden eller skovbunden? Var det ikke for fuglene, de sporadiske og knapt hørbare gøende hunde, og den tiltagende regn til allersidst, så kunne det godt være svært at placere lyden – ved første gennemlytning.

Efterhånden lærer man dog at skov; træer og buske lyder forskelligt. Nåletræer suser anderledes end løvtræer, som igen lyder meget forskelligt med og uden blade på. Forsommerens bløde bøgeblade lyder nok også anderledes end sensommerens seje, mørkegrønne udgaver. Forskellige mure af støj.

Vind, uden noget at blæse i, siger ingenting.

Teknik:

  • Sennheiser MKH 60 og MKH 30 i M/S konfiguration.
  • SQN 4S Series II Fieldmixer
  • Sony PCM M10 optager.